Persondatapolitik

Senest opdateret oktober 2022

 

 

 

SNOWMAN PRODUCTIONs

 

PERSONDATAPOLITIK

 

 

  1. Registrering og behandling af personoplysninger

Snowman Productions ApS (”Snowman”), Klerkegade 10B, 1308 København K, CVR.nr. 33377894, er ansvarlig for opbevaring og behandling af de personoplysninger, som registreres og behandles af Snowman som led i produktionsselskabets aktiviteter, navnlig personoplysninger om medvirkende i Snowman’s produktioner og casting deltagere til forberedelse af Snowman’s produktioner.

Snowman’s opbevaring og behandling af personoplysninger er underlagt vilkårene i denne Persondatapolitik.

  1. Hvilke personoplysninger opbevares og benyttes?

Snowman behandler navnlig følgende kategorier af personoplysninger om medvirkende i Snowman’s produktioner og casting deltagere (idet det skal understreges at alene de oplysninger, som er relevante for den pågældende produktion behandles i relation til den medvirkende/castingdeltager):

  • Almindelige kontaktoplysninger (navn, mail, telefonnummer og adresse)
  • CPR-nr.
  • Oplysninger om familieforhold, økonomiske forhold og bankkontooplysninger samt andre oplysninger om privatliv og personlige forhold, herunder
  • Oplysninger om ansættelsesvilkår og ansættelsesforhold
  • Sundsoplysninger, og i visse tilfælde oplysninger om seksuel orientering
  • Billeder/fotos samt filmoptagelser med lyd af medvirkende/castingdeltagere optaget under produktioner og som led i castings

Personoplysninger behandles i digitaliseret og skriftlig form, ligesom personoplysninger kan foreligge i form af digitale billed- og lydoptagelser.

  1. Formålene med behandling

Snowman behandler personoplysninger til følgende formål:

  • Produktioner af TV-formater, TV-programmer, herunder underholdnings- og dokumentarprogrammer.
  • Distribution af TV-produktioner til broadcastere (tv-stationer) og distributører i Danmark og udlandet med henblik på offentlig visning på stream TV eller tilrådighedsstillelse på digitale platforme.
  • Udveksling af oplysninger med den/de broadcaster, som samarbejder med Snowman omkring forberedelse af den konkrete produktion
  • Udveksling af oplysninger med udvalgte underleverandører og andre personer/virksomheder, som deltager, eller har anden rolle, i produktionsarbejdet eller casting proces på vegne af/efter aftale med Snowman
  • Intern rapportering og oplysningen inden for Red Arrow/Snowman-koncernen.
  • Kommunikation med deltagere i produktion og casting, herunder udbetaling af omkostningsdækning
  • Undersøgelser og analyser til forbedring af Snowmans produktionsprocedurer
  • Behandling i forbindelse med eventuelt opståede konflikter eller undersøgelser med sammenhæng i en eventuel tvist

Behandling af personoplysningerne vil være begrænset til, hvad der er nødvendigt for opfyldelse af det pågældende formål.

  1. Indsamlingen af persondata

Persondata vil være oplyst af den registrerede selv, af den registreredes familiemedlemmer, eller indhentet fra tredjemand, herunder indsamlet på internettet.

  1. Grundlag for behandling af personoplysninger

Snowman’s behandling af personoplysninger sker for at realisere en aftale indgået med den medvirkende om deltage i produktionen og hermed forbundne målsætninger.

I visse tilfælde sker behandling endvidere, hvor det er nødvendigt for, at Snowman kan varetage en legitim interesse, hvor hensynet til den registrerede ikke går forud herfor.

For så vidt, at en medvirkende giver Snowman følsomme oplysninger i forbindelse med en produktion, herunder navnlig sundhedsoplysninger, oplysninger om seksuel orientering, etnicitet, eller oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk orientering, giver den medvirkende samtykke til, at disse oplysninger behandles i nødvendigt omfang som led i den pågældende produktion og fremtidige produktioner, jfr. pkt. 3

  1. Deling af personoplysninger

 

Følgende personer vil kunne få adgang til personoplysninger:

  • Medarbejdere hos Snowman
  • freelancere, der som produktionsleder, produktionsassistenter, runnere mv, deltager i den produktion, som den registrerede deltager i
  • castere der deltager i udvælgelsen af medvirkende til produktioner
  • eksterne rådgivere og eksperter, der som faste samarbejdspartnere deltager i forberedelse og gennemførelse af en produktion, herunder psykolog, boligrådgiver/ejendomsmægler, arkitekt, advokat,
  • eksterne transportører
  • Snowmans samarbejdspartnere, der deltager i produktion eller distribution af Snowmans produktioner
  • Seere og modtagere af Snowmans TV-produktioner
  • Offentlige myndigheder, såfremt det er påkrævet i henhold til lov, herunder i konkrete tilfælde med henblik på bekæmpelse af online svindel og andre kriminelle aktiviteter eller forsøg herpå.

Deling/videregivelse sker alene, hvor det er relevant i forbindelse med de ovenfor beskrevne formål.

Personoplysninger kan ligeledes, når det er relevant for varetagelsen af de ovenfor beskrevne formål, overføres til andre lande både inden og uden for EU. Snowman udvælger i den forbindelse nøje sine samarbejdspartnere og lægger afgørende vægt på, at oplysninger altid behandles korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

  1. Varighed af opbevaring

Snowman sletter løbende personoplysninger, når de ikke er nødvendige for at opfylde det formål, de oprindeligt er indsamlet til, baseret på følgende kriterier: i) produktion afsluttet, ii) visninger/udnyttelse af distributionsrettigheder afsluttet, og iii) ikke behov for data til fremtidige produktioner eller administrative eller økonomiske opgaver. Snowman kan undlade at slette personoplysninger, så længe de er nødvendige for at kunne forsvare rettigheder, herunder immaterielle rettigheder, vedrørende produktionsmateriale.

Casting ansøgninger med tilhørende personoplysninger kan gemmes en periode med henblik på deltagelse i fremtidige produktioner, men personoplysningerne slettes dog senest efter 2 år, hvis ikke de forinden er bragt i anvendelse i en produktion. En castingansøger kan altid tilbagekalde sit samtykke og kan som led heri bede om få slettet sine persondata hos Snowman.

  1. Sikkerhedsforanstaltninger

Snowman sikrer den registreredes personoplysninger gennem såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte personoplysninger mod uvedkommendes adgang, manipulation, destruktion/sletning eller tab af oplysninger.

Behandling og opbevaring af persondata sker endvidere gennem IT-system drevet og hostet af Microsoft (Office 365) samt med lokal back-up. Snowman benytter endvidere Dropbox til behandling af personoplysninger.

Snowman har fastlagt, at medarbejdere hos Snowman alene må tilgå personoplysninger, i det omfang dette er relevant for den konkrete produktion/casting. De personer hos Snowman, der får adgang til personoplysninger, er underlagt tavshedspligt.

  1. Den registreredes rettigheder

Den registrerede har følgende rettigheder vedrørende de af Snowman registrerede personoplysninger:

  • Adgang til at få oplyst hvilke personoplysninger om den registrerede hos Snowman
  • Ret til få berigtiget urigtige oplysninger om den registrerede hos Snowman
  • Ret til at få slettet oplysninger om den registrerede, når registreringen ikke længere er nødvendig for opfyldelse af formålene i pkt. 3 og 7, og ikke forhindres af en opgave/pligt, der påhviler Snowman i medfør af dansk eller EU-lovgivning
  • Adgang til at få udleveret eller fremsendt de oplysninger, den registrerede selv har afgivet til Snowman i et struktureret, almindeligt og maskinlæsbart format, evt. per e-mail

 

  1. Ændring af persondatapolitik

Nærværende persondatapolitik vil løbende kunne justeres af Snowman for at efterleve de til enhver tid gældende persondataregler.

  1. Kontakt

 

Hvis den registrerede har indvendinger mod Snowmans behandling af personoplysninger, opfordres den registrerede til at kontakte Snowman ([email protected]).

Den registrerede har også ret til at klage til Datatilsynet i forhold til den registreredes rettigheder og over Snowmans behandling af personoplysninger. For yderligere oplysninger henvises til Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk